Hjemløs... ØV!

Nu er jeg definitivt flyttet fra kollegiet i Århus Nord. Alle mine og Mio's ting står i Geding, og jeg sover på må og få i det danske land. Allerede her på dag et som hjemløs hader jeg det allerede. Det at ens liv og ting står i pakket i kasser er frustrerende. Man tror og håber på at have gennemtænkt alle tings placering så de vigtige ting er til at få fat på i de 3 uger der går før vi flytter ind i Frederiksgade. Eneste problem er bare at det ikke kan lade sig gøre. Allerede her på dag 1. er der ting som jeg savner og mangler. Det er ikke det at savne ting der er frustrerende, det at skulle være afhængig af andre og være dem til gene er hårdt. Selv om man føler sig meget velkommen er det stadig svært at slappe af når man føler sig i vejen. Men mon ikke at vi virkeligt værdsætter vores nye lejlighed når vi kan flytte ind?