Nu er jeg så kommet med på facebook. Men hvad er det egentligt? Tja umiddelbart kan siden ikke så meget mere end at stjæle stor emængder af din tid. Men der er dog fantastiske ting ved denne side der for tiden vokser hastigt i Danmark. Jeg har før været med i typer af disse venskabs netværk som f.eks. orkut og frype. Problemet med disse to er at der ikke er mange danske medlemmer. Men det er der i facebook. Det smarte ved et sådant venskabs site er at man gennem gamle venner kan genskabe kontakten til folk man har mistet forbindelsen med.
Så er valget igang, det betyder travlhed i de politiske partier. Som lokalformand står den for mig nu på utallige telefon opringninger, møder, projekter og aftaler. Men det går godt i SF. Med Villy ved roret har vi rystet lidt af det støvede image af og udgør nu en politisk toptunet trussel til Anders Foghs flertal.
Det kan også ses af andre bl.a. er SF kåret som vinder af denne første valgdag. Men lur mig dette bliver ikke den første duel som Villy Søvndal og SF kommer til at vinde.
16 dage som hjemløs er slut og jeg vil i morgen tidlig kl 07:00 hente nøglerne til Min og Mios nye lejlighed på den dejlige frederiksgade. Det jeg glæder mig mest til er at få en base hvor man kan lade op. Disse 16 dage har tappet mig for energi på en helt speciel måde. Jeg kunne selvfølgelig bare have taget hjem til fyn til min søster eller mor, men så skal ens liv på standby og ens aftaler kan ikke holdes og arbejdet ikke passes. Jeg tror aldrig at jeg har været så glad for en så lille mængde metal. Nøgler er nu magiske, de kan lukke op til alt muligt fortryllende. Denne gang til en 63 m2 stor lejlighed i midtbyen. Tak til GHK, Matin, Jacob, Mio, Simon, Rasmus, Søren, Ole, Lene, Søren, Johs, Cecilie og Julie og alle I andre der har måtte holde mig ud under denne 16 dages flytning. Ups det kan godt være at vi lige får brug for lidt hjælp til at flytte? Nogen der har lyst til at bære tunge ting op på 2 sal?
Jeg har gang i min helt egen undersøgelse. Hvilken by er bedst at være hjemløs i? København, Hvidovre, Århus og Esbjerg er prøvet af. De sidste dage har jeg tilbragt i Esbjerg hos min barndomsven Martin. Martin har gennem et år været papfar for to dejlige unger pigen May og krudtuglen Malthe. Som jeg sagde til Martin føler jeg at jeg er sat lidt under pres. Ikke nok med at han har sød kæreste og fået sig to "instant" børn så tænker manden sgu også på at købe hus. Tsk tsk tsk. Martin prøvede dog idag at helbrede min boblende skruk med et par intense timer som legeonkel for hans papbørn. Men selvom jeg må indrømme at være lidt træt af at have dem hængende på armen fra jeg kom til jeg gik må jeg indrømme at være lidt misundelig på hans kedelige hverdagsliv... hehe. Jeg vil sgu også snart være lidt mere "kedelig".
Esbjerg er en sjov by. Den virker en smule sovende når man lige kommer fra København. Jeg har fået skrevet lidt mere på mit speciale men mest af alt fået sat et par tanker på plads. Jeg tænkte nok at Esbjerg var det rigtige sted til en god gang soul searching.
Så er vi kommet til København. Vi er indkvateret i Toppers lejlighed i Hvidovre og været et meget kort smut i indre København, faktisk kun 35 minutter. Vi nåede præcist lige at finde Rasmus's arbejdsplads den skumle Dunkel bar... Meget hyggeligt sted og meget Rasmus agtigt.
Hvis du nogensinde har overvejet hvordan den fremragende spise skipperlabskovs bliver lavet så kig efter her. Endnu et tip: Vi mener at vide at den stammer fra sønderjylland og nydes når der skal noget "Ir e Gøbl".
Nu er jeg definitivt flyttet fra kollegiet i Århus Nord. Alle mine og Mio's ting står i Geding, og jeg sover på må og få i det danske land. Allerede her på dag et som hjemløs hader jeg det allerede. Det at ens liv og ting står i pakket i kasser er frustrerende. Man tror og håber på at have gennemtænkt alle tings placering så de vigtige ting er til at få fat på i de 3 uger der går før vi flytter ind i Frederiksgade. Eneste problem er bare at det ikke kan lade sig gøre. Allerede her på dag 1. er der ting som jeg savner og mangler. Det er ikke det at savne ting der er frustrerende, det at skulle være afhængig af andre og være dem til gene er hårdt. Selv om man føler sig meget velkommen er det stadig svært at slappe af når man føler sig i vejen. Men mon ikke at vi virkeligt værdsætter vores nye lejlighed når vi kan flytte ind?
Her i søndags var Eva pigen og jeg ude og samle ind for Dansk Røde Kors. Det var lidt en blandet fornøjelse. Vi fik tildelt en rute i et socialt boligblok område. Mange lukkede ikke døren op trods det at man kunne høre at de tydeligvis var hjemme. Andre kom traskende ud i morgenhår og tydeligt påvirket af den første joint eller øl. Nogle tog sødt imod os mens andre tydeligvis ikke mente at folk i afrika fortjener vores respekt og penge. Derudover var der nogle andre indsamlere der havde forvildet sig ind i vores rute og havde taget flere af vores boligblokke, hvilket resulterede i at vi blev mødt med en forståelig undren og spørgsmålet: "Har I ikke lige været her?". Kun ca. 300 kr. var udbyttet fra vores rute. Jeg må indrømme at jeg ikke gider spilde min søndag formiddag, som jeg egentligt burde have brugt på at pakke, ved at samle snoldede 300 kr. ind, så jeg overtalte trætte Eva til at tage en af de uafhentede ruter der ellers ikke ville være taget i brug.
Denne rute var af en helt anden type. Tåsingegade lige ved teologisk institut. ressource stærke, veluddannede og dejligt humanistiske mennesker mødte os med pengepungen allerede åben og med lyst til at give penge til formålet. Allerede i den første opgang havde vi samlet mere ind, end på hele den sidste rute. Det er utroligt spændende at se hvordan folk bor og hvor forskelligt de forskellige relativt ens opgange kunne se ud og hvor mange forskellige stemninger der var at finde i opgangene. Billedet her i indlæget er taget på vores rute. Der var faktisk flere der havde præcist denne måtte, kan det være en Netto ting? Alt i alt på de to ruter tror jeg at vi samlede en 1300 kr. ind. Vejret var dejligt og pigen sød og med en utrolig sød tand. Jeg tror vi var i Netto's slik afdeling i 50 minutter, der findes faktisk en pige der er mere sliksyg end Mio... utroligt.
Jeg ved godt at jeg har blogget meget om musik, men der er lige et band mere jeg vil anbefale. Det er et nyt dansk upcoming band. Det hedder Alice Sings The Petterson Songbook.
Nummeret jeg specielt vil anbefale hedder Will you Wait For Me og findes på deres nye CD som har samme navn som bandet. Jeg var så heldig at møde bandet gennem Johs der er gamle venner med bandets komponist og pianist Mikkel Petterson. Han kender også bandets dejlige sangerinde Alice som vidst nok var et gammelt crush, men det siger vi ikke noget om så bliver Johs bare helt stille. Det er underligt at en mand som er så glad for andres liv, er så hemmlighedsfuld med sit eget.
Ja jeg ved godt at det er en lidt sukkersød sang... Men den er da lidt sød. Jeg syntes faktisk også at teksten er meningsfyldt. Se filmen Music and Lyrics hvis du ikke er en af de personer der lider af opkast kramper ved en feelgood film. På dansk hedder filmen Et sikkert hit.
Ive been living with a shadow over head Ive been sleepin with a cloud above my bed Ive been lonely for so long Trapped in the past, I just cant seem to move on
I've been hiding all my hopes and dreams away Just incase I ever need them again someday Ive been setting aside time,to clear a little space in the cornners of my mind
chorus: All I want to do is find a way back into love I cant make it through without a way back into love ohh
I've been watching but the stars refuse to shine Ive been searching but I just dont see the signs I know that its out there Theres got to be something for my soul somewhere
I've been looking for someone to shed some light Not just somebody to get me through the night I could use some direction, and I'm open to your suggestions
All I want to do is find a way back into love I cant make it through without a way back into love and If I open my heart again I guess Im hopin you'll be there for me in the end
There are moments when I dont know if its real or if anybody feels the way I feel I need inspiration, not just another negotiation
Chorus: All I want to do is find a way back into love I cant make it through without a way back into love and If I open my heart to you Im hopin you'll show me what to do and if you help me to start again you know that I'll be there for u in the end
Folk der ikke kender til Cornelis Vreeswijk (August 8, 1937 – November 12, 1987) burde tjekke ham ud. Klik på det lille play tegn for at starte sangen.
Afspilleren herunder spiller svensk musik der minder om Vreeswijk musik. Dvs. lidt blandede svenske bolcher. Men der er noget godt musik iblandt. Så hvis du ikke kender meget til svensk musik burde du måske lige starte afspilleren og høre lidt svensk musik. Det er dog ikke kun svenske kunstnere. Du kan skifte til næste nummer på afspilleren. Det kan der godt være brug for da der er noget møj imellem.
I går stod den på dejlige svenske viser hos de dejlige nordiske piger ude i Brabrand. Helle, Johs og jeg tog først på IKEA og spiste mad, hvilket jo faldt godt i tråd med resten af aftenen. Derefter med Badgemobilen til Emmasvej. Guitar, tromme og risrasler var med og der blev hurtigt etableret et adhoc band. Cornelis Vreeswijk og andre dejlige svenske visemagere blev sjunget og et fælles dansk, svensk og norsk kor stemte i. Da aftenen gik på held og vi skulle hjem måtte vi efterlade pant for Johs, for at pigerne var sikre på at vi kom igen. Det blev min tyrkiste tromme der måtte melde sig og bor nu hos en masse søde piger på Emmasvej i brabrand. Mon ikke vi snart kommer derud igen.
Klippet fra Youtube er en ustyrlig svensk lydoversættelse af den sovjetiske nationalsang. Se den for med selv en begrænset forståelse af svensk må denne video få dig til at grine.
Meld dig som indsamler for Dansk Røde Kors. Det at bruge 3 timer af en søndag i godt selvskab, forhåbentligt i godt vejr og så støtter man verdens fattigste. Kan det blive bedre?
Nu havde jeg vidst hængt fast i den samme smøre i lidt for lang tid. Jeg er en 30 år og plejer at være Drømmer med stort D. Det er også fint nok kreativitet er en vigtig del af mit liv men nu skal der ske noget. livet skal leves forfra og forstås bagfra som en klog filosof engang sagde. For mig betyder det at du skal der handles og så må rationaliseringen komme bagefter.
