Jeg har i aften lige opdaget det univers der hedder klassisk musik. Jo jeg har da hørt klassisk musik... de gamle kendte, men de er nu lidt slidte. Jeg husker at jeg var inde og se svanesøen og tænke fantastisk... bare lidt for mange svaner. Musikken som er med i svanesøen er helt utrolig og kompleksiteten er høj. Der begyndte min fasination nok, uden af jeg stadig helt vidste noget om hvad af den store genre som jeg egentlig kunne lide. Musikken fra svanesøen er selvfølgelig Pyotr Ilyich Tchaikovsky som jeg sidenhen har hørt lidt på men det er lidt for pompøst til bare stille at lytte til. I aften bestemte jeg mig for, sikkert fordi jeg alligevel ikke kunne sove, at finde ud af flere klassiske komponister der siger mig noget. Tænk jeg har allerede fundet en masse.
Nogle af de stykker der umiddelbart faldt mig for ørene var (og ja jeg ved godt at de er vildt kendte men jeg sagde jo også at jeg konsekvent har nægtet at lærer noget om genren):
Kanon und Gigue in D-Dur für drei Violinen und Basso Continuo af Johann Pachelbel
Cavalleria rusticana af Pietro Mascagni
(Her i en lidt sjov kinesisk udgave... kønne piger i grønt)
Nu havde jeg vidst hængt fast i den samme smøre i lidt for lang tid. Jeg er en 30 år og plejer at være Drømmer med stort D. Det er også fint nok kreativitet er en vigtig del af mit liv men nu skal der ske noget. livet skal leves forfra og forstås bagfra som en klog filosof engang sagde. For mig betyder det at du skal der handles og så må rationaliseringen komme bagefter.
1 kommentarer:
uhhh...velkommen til den vidunderlige verden af skabs-klassisisme! :)
7. januar 2008 00:11
Send en kommentar
<< Startside