4. januar 2008

Velkommen til forbrugersamfundet!

Det er den aller helligste tid vi er i ligenu. Ikke på grund af julen og det forbrug vi har oversat vinterhverv og jesu fødsel til... nej vi er i de hellige UDSALGS dage. Folk står glubske parat til at finde x antal bluser og bukser som de ikke havde tænkt på at købe før de kom til kirken som i dette tilfælde er Salling eller Magasin.

Måske er det bare mig der er lidt træt af ikke at have penge til at betale denne måneds husleje men det er mest min egen skyld. Kan det bare være misundelse? Jeg hverken tror eller håber det. Det er ikke fordi jeg ikke kunne have haft penge nu. Det krævede bare et par alternative valg her i de sidste par måneder. Jeg er bange for at tingene skal styre mig, men hele denne antimaterialisme er vidst heller ikke vejen frem.

Jeg tror det er ved at være på tide at jeg tager lidt bedre vare på mig selv og gør det for min skyld. Men derfor har jeg stadig et stort problem med forbruger kulturen. Jeg har selv følt mig draget af den i utallige situationer men giver alt dette nye tøj og den store fladskærm virkelig ens liv bedre? Jeg har alt for tit set folk omkring mig forveksle materialiske anskaffelser med lykke. Det er ikke lykken for mig. Men derfor skal jeg nok til at stille mig selv de store spørgsmål igen og faktisk prøve at svare på dem...