Piger piger piger... nu med piger

Nå det var ikke mange piger det blev til i sidste indlæg. Det var nok fordi jeg først skulle komme med en undskyldning for hvorfor jeg blogger. Hvorfor bliver jeg ved med at undskylde migselv?
Dette leder mig overi piger. Jeg er igen blevet en forfærdelig forsigtigper der hele tiden tænker over hvad folk vil tænke. Det er åbenbart svært for mig at bare stå ved den jeg er og bare gøre, tænke og sige det jeg har lyst til. Det fik også skræmt de sidste pigebekendtskaber væk. Faktisk nu jeg tænker over det så har det skræmt de fleste af de piger væk jeg har været sammen med. Hvem fanden vil også have en vattet fyr.? Måske er det ikke at de ikke vil have en vattet fyr men snarere at de kan mærke at man ikke er det man har potentialet for at være. Det er selvf. lidt flyvsk men jeg tror nu stadig at man let som udefrakommende kan se om en person kunne have potentiale for mere end personen umiddelbart er på vej til at opnå. Alle har selvf. nok størrere potentiale end det de er men denne tendens er dog mere udtalt hos nogle frem for andre. Jeg er nok en af de typer. Det andre mennesker kan se er nok ens egen utilfredsstillelse med det man har udviklet sig til. Nu hvor jeg læser det jeg lige har skrevet tænker jeg bare damn. Det er godt nok svært for en pige at gennemskue dig Thomas... NOOT.

Se nu har jeg mest lyst til at slette disse to sidste blogindlæg da de virker sørgelige og opgivende og sådan vil jeg ikke virke da det ikke er det pigerne vil have... Tsk tsk tsk tsk. Derfor er det eneste rigtige også at trykke "udgiv" før jeg igen fortryder mit indlæg.

Piger piger piger...

Nu må det være tid til et nyt blogindlæg. Nu fik jeg lige tænkt lidt over brugen af facebook og blogs. Jeg er kommet frem til at bloggen for mig kan noget som facebook og de korte status meldinger kan. Den måde jeg før i tiden har brugt det at skrive blog er at jeg har sat mig ved computeren og ærligt har skrevet det der lige faldt mig ind. Eller med andre ord det som lå mig på sinde netop den dag. selvom det kan virke som et ligeså selviscenesættende som det at skrive en facebook status vil jeg påstå at bloggen mere er for min egen skyld snarere end at leve op til et eller andet glansbillede af den person jeg gerne ville være. Bloggen er fyldt med stavefejl og gramatisk kryptiske sætninger men er et tidsbillede som for migselv er mere interessant at læse senere. Det er selvf. ret selvudleverende og mange ville mene at det at blogge er fetishisme af værste skuffe. Idet er jeg nu ikke enig, en blog er interessant at læse da den netop er et indblik i det private. Det føles også rart at få vendt tankerne på "papir". Kunne man ikke bare gøre det i sin dagbog. Jo men det er nu så rart at bloggen altid lige er ved hånden og det at de ligger i cyperspace gør at de på en eller anden måde bliver mere virkelige.